25 års fødselsdag – Få ideer til underholdning og læs om de festlige traditioner

Traditionen ved en 25 års fødselsdag med at give kanel er meget lig traditionen ved 30 års fødselsdag med peber. Traditionen med 25 års fødselsdag kanel er blevet fejret igennem de seneste årtier, og derfor er traditionen blevet mere udbredt. Det vides ikke præcis, hvorfor eller hvornår traditionen opstod, men i folkemunde er det fordi, nogle mente, at det var for lang tid at vente til 30 år med at blive gift. Dét, traditionen reelt går ud på, er, at når en mand/kvinde bliver 25 år og stadig er ugift, bliver han/hun kanelsvend/kanelmø. Derfor er det kun, hvis personen IKKE er gift, at der skal gives kanel. Det er kun en dansk tradition, og mange andre nationaliteter morer sig over den.

25 års fødselsdag kage

Kanel hører sig til på en 25 års fødselsdag

Reglerne for kanelgaven er, at det er fødselarens venner, som skal ”forære” fødselaren kanelen. Det kan ske i mange former. F.eks. at fødselaren bindes fast til en genstand eksempelvis en lygtepæl, hvorefter vennerne hælder store mængder kanel ud over fødselaren. Det kan selvfølgelig også gøres mere stille og roligt, hvor fødselaren overraskes med f.eks. en fest, hvor der serveres kanelsnegle eller kanelkage.

En gennemført 25 års fødselsdag er lidt ud over det sædvanlige. Her på siden får du inspiration til, hvordan du holde din 25 års fødselsdag, og hvordan du som gæst til en 25 års fødselsdag kan være med til at gøre dagen til en helt særlig oplevelse.

Ideer til 25 års fødselsdag

I dette afsnit får du ideer til at give kanel til 25 års fødselsdag. Betragt det som inspiration frem for en vejledning, du skal følge. Tilpas eventuelt, så fremgangsmåden passer perfekt til fødselaren og den type fest, du skal til.

Der er mange måder, du kan give kanelen på. Hvad end du ønsker at gå hele vejen med en overflod af kanel, eller det bare skal være et lille touch til den 25 års fødselsdag, så kan du gøre det på en sjov og underholdende måde.

Løvblæseren

Denne metode er mest udbredt i Jylland, da jyderne er kendt for at gå hele vejen med kanelen. Her bruger du en løvblæser, hvor du fylder posen med kanel i. Derefter kommer det sjove, hvor du blæser kanelen mod fødselaren, og sørger for at han/hun bliver rigtig godt dækket! Husk sikkerhedsbriller og en støvmaske til denne metode, da det ikke er sundt for fødselaren at få kanelen i øjnene eller i luftvejene. Metoden er mest velegnet udendørs på en god solskinsdag!

Du kan fx finde kanel til 25 års fødselsdag hos Kanel & Peber

Den fine måde

Hvis ikke I er fra Jylland og gerne vil holde det lidt renere, så er der også finere måder at give kanelen på. Kanelen kan fungere som dekoration til selve festen. Det kan den i form af f.eks. kanelstænger. Du kan også give en god gave til 25 års fødselsdag i form af en kanelgave, som f.eks. kan være en opskriftsamling, hvor kanel indgår, en pakke kanel eller hjemmelavede smykker, der er lavet af kanelstænger.

Underholdning til 25 års fødselsdag

Beerpong er et oplagt drukspil med vennerne

Hvis I har gang i den store fest, så skal det være sjovt! Som til enhver anden stor fest, så er det sjovere med lege og aktiviteter. Er der alkohol indblandet, så kan I tænke i sjove druklege. Det kan f.eks. være

  • Beerpong
  • Ølbowling
  • ”Jeg har aldrig”
  • Flaskehalsen peger på

Hvis det er en familiefest, så er alle former for stafetter sjove. Derudover kan i forberede quizzer, jeopardy eller sandt/falsk om fødselaren, hvor der uddeles præmier til vinderne.

25 års fødselsdag mad

25 års fødselsdag mad kan være næsten hvad som helst; en god buffet med alle livretterne, grillmad eller treretters menu. Det afhænger blandt andet af festens udformning, gæsterne og budgettet. Når det nu er en 25 års fødselsdag med tradition for kanel, vil det dog være oplagt, at desserten indeholder kanel. Det kan f.eks. være:

  • Risengrød med kanelsukker
  • Kanelgifler
  • Kanelkage
  • Yndlingskagen med kanel i
  • Kanelis

25 års fødselsdag invitation

Står du og skal til at planlægge en 25 års fødselsdag, så er invitationerne næsten det allervigtigste! Uden gæster er der ingen fest! Du har flere muligheder, når det kommer til invitationerne. Du kan vælge at gøre det på den gammeldags metode i form af et brev. Her har du mulighed for at dekorere din invitation f.eks. i form af clipart med kanel eller lime kanel fast til brevet, så det dufter. Det giver et ekstra touch.

Hvis du vil spare besværet, ventetiden og pengene, så har du selvfølgelig også den virtuelle metode. Du kan enten lave en begivenhed på Facebook, hvor du inviterer alle gæsterne, eller du kan sende alle gæsterne en e-mail med et flot billede. Når du skal invitere til fest, så kan du gøre det traditionelt ved at skrive:

”Jeg glæder mig til at se dig denne dato … ”

Eller du kan pifte din invitation op med et 25 års fødselsdag digt eller et 25 års fødselsdag citat. Et par eksempler på sjove citater kunne være følgende:

  • Gammel i skind men ung i sind!
  • Ungdommen er ensom i dag.
  • At gifte sig er en fejltagelse, alle mænd må begå, men det må vente!

Du kan finde flere sjove citater om alder her.

Leave a Comment