21 digte om livet – og alt det livet indebærer

Spørgsmålet om meningen med livet har eksisteret lige så længe som menneskeheden. Mange har svært ved at finde ud af, hvad meningen er, og hvordan livet skal leves. Digte om livet kan hjælpe med at give en forståelse af, hvad livet er, eller måske bare understrege, at meningen faktisk er ligegyldig.

De kan endda være retningslinjer, der kan hjælpe dig til, hvordan du skal agere i din hverdag eller i en given situation. Digte om livet kan også være en hyldest til livet selv, der bare kan hive humøret op, eller en kritik af livet til møgdagene. Brug dem som en bekræftelse af de følelser, du gennemgår. Både i gode og dårlige tider.

Mange digtere har skrevet om deres eget eller andres liv, men kun få har skrevet om den egentlige mening med livet. Piet Hein er én af de få, der er kendt for at have skrevet korte og gode digte om at leve. Se Piet Hein – Digt om livet.

Her er 21 kloge digte om livet

1.

Husk at elske,
mens du tør det.
Husk at leve,
mens du gør det

Piet Hein

2.

Som den glade søger glæden, deltager i den, omend det, der glæder ham nærmest, er den glæde, der bor i ham selv, således søger den sørgende sorgen

Søren Kierkegaard

3.

At leve i nuet er livets teknik,
og alle folk gør deres bedste,
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste

Piet Hein

4.

Glem aldrig glæden.
Ellers fyldes dit hjerte med sorg.
Er alt mørkt, husk Lyset.
Er alt koldt, husk varmen.
Og glem aldrig det gode, hvis alt er ondt

Sofie Louise Hansen

5.

Der ligger en sten på hver eneste grav.
Jeg stod ved min fars forleden
og vidste, at selv de tungeste sten
kan bæres af kærligheden

Johannes Møllehave

6.

En verden uden sorg, død og kærlighed,
ville være en verden uden følelser,
en verden med evigt liv,
ville være en verden hvor ordet “død” var en ligegyldighed,
og hvor selve livet var ligeså normalt som at drikke vand for at overleve

Anja Barnby

7.

Jeg er vågnende:
Det der gør os ondt
kan antage mange former
og vreden, den jagende smerte
så stor at den letter
og bliver let
og forgængelig
som om verden selv
fornægter det ubærlige
og derfor forvandler os
til en drøm om mørke og fugle

Naja Marie Aidt

8.

Det mærkeligste ved fremtiden er, at man så vil kalde vor tid for “de gode gamle dage”

Ernest Hemingway

9.

Jeg Guds verden har seet;
Jeg har grædt der og leet;
Visner hen roser hvide og røde!

Når min stjerne går ned;
mon i klarhed jeg ved
hvad ustandseligt jeg går i møde?

I den rullende sø
skal min tanke der dø,
det levende blive det døde?

hvad jeg følte og sang
skal det dø som en klang
i det udstrakte mægtige øde?

H. C. Andersen

10.

Der er ingen grænser
for vores eksistens
vi sætter dybe spor
vi er skabt af hinanden
vi skænker os selv:
se, dine øjne stråler
i din søns ansigt

Naja Marie Aidt

11.

Kan man gå gennem livet
uden modgang?
Ordet modgang
har så trist og vemodig
en klang,
men hør blot engang:
Modgang er,
når livet går dig imod,
mens sejr er,
når du modgangen gennemstod.

Margit Winther

12.

Når jeg hører nogen sukke, at ”livet er hårdt”, fristes jeg altid til at spørge: ”sammenlignet med hvad?”

Sidney Harris

13.

Livet er herligt – men intet er dog som et stort velskænket glas øl

Storm P

14.

Svært med trøstende ord,
når du lever med smerten.
Men du ta´r fejl, når du tror,
du skal flygte fra verden.

Du er det lys som blev tændt,
du skal varme og lyse.
Slukkes det lys som blev tændt,
er der fler´der må fryse

Johannes Møllehave

15.

Den som aldrig
lever nu,
lever aldrig,
hvad gør du?

Piet Hein

16.

Det er kun fremtiden, vi kan lave om på. Men så lad os da for fanden gøre dét

Steffen Kiselberg

17.

Hold fastere omkring mig
Med dine runde Arme;
Hold fast, imens dit Hjerte
Endnu har Blod og Varme.

Om lidt, saa er vi skilt ad,
Som Bærrene paa Hækken;
Om lidt, er vi forsvundne,
Som Boblerne i Bækken.

Emil Asrestrup

18.

Du skal også have tyngde. For skæbne får man kun, hvis man har tyngde. Uden tyngde flyver tilværelsen forbi os. Når vi ser noget ligegyldigt i fjernsynet eller lader dagene smuldre. Og det er faktisk en ubærlig lethed

Johannes Møllehave

19.

Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,
Lad mig ved dit Hjerte slumre ind;
Græd dog ei, det maa Du først mig love,
Thi din Taare brænder paa min Kind.
Her er koldt og ude Stormen truer,
Men i Drømme, der er Alt saa smukt,
Og de søde Englebørn jeg skuer,
Naar jeg har det trætte Øie lukt

H. C. Andersen

20.

Liv er liv, det skal leves i den tilmålte tid, og min mor, som havde fået tolv børn, sagde engang, at det hele gik meget lettere, når man ikke spekulerede for meget over det

Carl Nielsen

21.

Menneskelivet er hovedsagelig en proces, der består i at udfylde tiden, indtil døden eller julemanden kommer, og hvor man ikke har ret stor mulighed, om overhovedet nogen, for at vælge hvad man skal lave i den lange ventetid

Eric Berne

Fandt du et klogt digt der ramte dig?

Digte om meningen med livet kan hjælpe med at forstå livet og døden og hjælpe os tilbage på rette kurs, hvis livet ikke går helt som planlagt. Digtene kan også være en sjov måde at sætte sit eget liv i perspektiv på og dermed åbne dine øjne op for andre måder at leve på.

De kan virke inspirerende og motiverende, og de kan være med til at ændre dit syn på livet. Digtene kan med fordel bruges til alt fra fødselsdage og konfirmationer til bryllupper, dåb og begravelser – og stort set enhver anden tænkelig lejlighed.

2 thoughts on “21 digte om livet – og alt det livet indebærer”

Leave a Comment