28 stærke (og sande) kærlighedsdigte om livet sammen med en anden

Der findes rigtig mange smukke og søde digte om kærlighed, som går lige i hjertet på de fleste. Om det er digte om ulykkelig kærlighed eller et kærlighedsdigt til kæresten eller brylluppet, du leder efter, findes de i alle afskygninger og udformninger.

Kærlighed er en størrelse, der er svær at sætte ord på og mest af alt et stort virvar af følelser, og her er digte om kærlighed gode til at hjælpe med at rydde op og ud i de uønskede af slagsen.

Kærlighed kan føles meget forskelligt fra person til person og afhænger også, af om det er en ven, en kæreste, et familiemedlem eller et dyr, du elsker. Uanset hvad, kan du helt sikkert finde et godt digt her på siden, der kan ramme lige præcis dén følelse af kærlighed, som du vil beskrive.

Tove Ditlevsen, Benny Andersen, Dan Turéll og Halfdan Rasmussen er blot få eksempler på store digtere, der har skrevet rørende digte om kærlighed.

Her er de 29 kærlighedsdigte

1.

De fleste fødes i en familie, som de vokser op i, reagerer imod og siden vender tilbage til

Malin Lindgren

2.

Hygge er en tilstand man oplever, hvis man har fred med sig selv, sin ægtefælle, skattevæsnet og sine indre organer

Tove Ditlevsen

3.

Glæden ingen grænser kender
når jeg blot er blandt venner.
Det er ikke kun at de er der,
det er det der deles i vores hjerter

Palle Lykke Ravn

4.

Jeg tænker på dig
Jeg føler for dig
Jeg elsker dig

Mærker det i min krop
Mærker forelskelsen
Mærker kærligheden

Du fylder mine tanker
Mit hjerte og min hjerne
Savner dig når vi ikke er sammen
En sitren i min krop
En længsel

Du betyder alt for mig
Du er der i tykt og tyndt
Bakker mig op
Når livet synes hårdt
Lever dig med når livet er en leg

Tillykke på denne store dag
Som kun er der 1 gang i dit liv

Min skat… Jeg elsker dig

Janne Enevoldsen

5.

Alder spiller ingen rolle. De skønneste melodier
spilles på de ældste violiner

Sigmund Z. Engel

6.

Jeg savner dig.
Jeg savner dig allerede
og du er end ikke
gået endnu.

Dan Turéll

7.

Jeg græd en lille smule,
men det var kun af lykke,
fordi to brune øjne
har gjort to blå så trygge

Halfdan Rasmussen

8.

Sig ja til kærligheden. Den er sjælden, mens lykken er almindelig og bleg.
Sig ja endog til andres kærlighed, for intet kan man angre som et nej

Tove Ditlevsen

9.

Du kom med alt det der var dig
og sprængte hver en spærret vej
og hvilket forår blev det.
Det år, da alt blev stærkt og klart
og vildt og fyldt med tøbrudsfart
og alting råbte: lev det

Jens Rosendal

10.

Du kommer, så er livet smukt,
og hver en time ler.
Så standser intet tankens flugt,
så bærer al min gerning frugt.
Og hvad jeg ønsker sker

Carl Ploug

11.

Vi to passer sammen som årer og båd
Vi to hænger sammen som nål og tråd
supplerer hinanden som dyne og dun
og mødes med fryd i vor rede så lun

Benny Andersen

12.

Fuldkommen erkendelse og fuldkommen kærlighed er ét og det samme. Jo dybere indsigten er, desto inderligere er kærligheden

Leonardo da Vinci

13.

Jeg elsker at sidde alene
og drømme og fantasere,
men jeg har været længe nok alene,
så vil jeg ikke vær’ alene mere,
så er det godt at ha’ ven,
og ha’ nogen at snakke med igen

Benny Andersen

14.

Hvis dit liv er fyldt med kærlighed, betyder det intet at din dag er op ad bakke, for da kan du bestige selv det allerstørste bjerg

Jonas Mix Larsen

15.

Til min ægtefælle (i en alder af 45):
Den første trediedel af mit liv
var jeg mine forældres barn
Den anden trediedel øvede jeg mig
i at blive ‘mig selv’
Den hidtil sidste trediedel
har jeg været halvdelen af dig

Dan Turéll

16.

Som svanen den snehvide
på søen glider hen
gid alle jeres dage
må glide som den

Ukendt kunstner

17.

Du vil finde, som du ser tilbage på dit liv, at de øjeblikke hvor du virkelig har levet, er de øjeblikke hvor du har gjort ting i kærlighedens ånd

Henry Drummond

18.

Et venskab er en gave, som er større end kærlighed, for venskab opstår som følge af gensidig tillid mellem mennesker, hvis synspunkt dog ikke nødvendigvis altid ligger overens

Lars René Hansen

19.

Den der synger
synger luften ren
Al luft
må gennemsynges
før her bliver
til at være
Det er derfor
al sang
er hellig

Dan Turéll

20.

Vi kalder kun kærligheden blind, fordi dens evne til at se langt overskrider vores forestillingsevne

Jean-Jacques Rousseau

21.

Hver dag er en afsked
med blomster og trær,
en afsted med drømme
og udbrændt begær.
Kom stilhed og dæk mig
med bregner og lyng.
Kom farver og fugle og syng
mig så træt ag jeg tier

Halfdan Rasmussen

22.

Det er i kærlighedens lotteri som i ethvert andet, man kan ikke spille på ottendedele og samtidig forlange fuld gevinst

Nils Petersen

23.

Der findes kun to varige gaver vi kan give vores børn. Den ene er rødder den anden er vinger

Hodding Carter

24.

Kærlighed er en alvorlig mental sygdom.

Platon

25.

Kærlighed er, når jeg ser over på divanen og opdager, at han ligger der endnu efter seksten år

Suzanne Brøgger

26.

Hun er sød,
Hun er blød,
Hun er smal om sit Liv;
Hun er bøielig
Og føielig
Og rank som et Siv
Hendes Kind
Er saa lind,
Og som Rosens saa varm;
Hun er nysselig
Og kysselig
Paa Mund, Haand og Arm

Christian Winther

27.

Elsk hinanden, men gør ikke kærligheden til en lænke. Den skal snarere være som vuggende vande mellem sjælenes kyster

Khalil Gibran

28.

Livets hemmelighed
Et brød kan ikke gemmes
og stadig være godt,
men det kan altid deles,
om end det synes småt

Knud Jacobsen

Fandt du et kærlighedsdigt der beskrev dine følelser?

Uanset om du vil fortælle en ven, en kæreste eller et familiemedlem at du elsker dem, kan du her på siden finde et digt, der passer til anledningen. Digtene kan også bruges til bryllupper, fødselsdage, begravelse, mv.

Man siger, at billeder siger mere end 1000 ord, men et kærlighedsdigt kan sige en hel del mere, end du lige går og tror. Digtene om kærlighed kan også bruges til at få en forståelse af, hvad kærlighed er eller til at komme sig over at have mistet en, du elsker. Mange har før dig følt og nedskrevet de tanker og følelser, du gennemgår.

Leave a Comment