Vi har samlet 26 af Dan Turells allerbedste digte

Dan Turéll – også kendt under navnet Onkel Danny – er en dansk digter og forfatter fra 1946. Han døde i 1993 af kræft. Dan Turélls digte var især inspireret af mellemkrigstidens modernisme og 60’ernes ungdomskultur. Han er specielt kendt for sine digte og for sin 12 bind lange krimiserie, kaldet Mordserien, om en detektiv uden navn. Mordserien skrev han i perioden mellem 1981 og 1990.

Dan Turéll er kendt for at inddrage meget politik i sine værker, især i sine bøger. Og han lagde ikke skjul på sine meget venstreorienterede synspunkter. Dan Turéll brugte ofte selvbiografi eller selviscenesættelse i sine digte og bøger. Hans udseende var meget ikonisk, og han gik altid kronraget med sorte negle, inspireret af sin store passion: vampyrer.

26 digte af Dan Turéll

1.

Åh jeg skulle have været taxachauffør
Pludselig kan jeg sé det –
Jeg skulle have været taxachauffør!
taxachaufførernes Greatest Hit
the cabdriver to end all cabdrivers –
Jeg ville have siddet der ved rattet
være hjemme og på arbejde samtidig
som i et sneglehus
eller som den perfekte værtshus-vært –
Jeg ville sidde ved siden af kunden
adskilt af askebæger og knirkende gearstang
og jeg ville sidde rank og rolig som en rutineret rotte

2.

Livet er en notesblok
Hver dag bliver den overskriblet
Hver morgen er siderne
blanke på ny

3.

At være beat er at stå på et gadehjørne og være sindssygt høj
At være beat er at sidde i et automatvaske på Gl. Kongevej og pludselig høre Gregory Corsos stemme komme ud af tørretumbleren

4.

En tradition er en flov undskyldning for en evig gentagelse af de samme dumheder

5.

Da jeg var 15
syntes jeg folk på 35
var meget gamle.
Nu 35 år,
leder jeg febrilsk efter tegn
på at folk på 50
kan være meget unge

6.

Når Gud og Gokke mødes
er det regnvejr

7.

Åh jeg skulle have haft flexlån!
Næste gang vælger jeg helt sikkert flexlån
og når regeringen griber ind og redder mig
så skal jeg grine min røv i laser

8.

Skrivemaskines fordel er, at det er til at læse, hvad man skriver klokken tre om natten i en ordentlig brandert

9.

Hvem ridser disse støvgange i kondenserede træer
Hvem kalder sig noget så idiotisk som Dan Turèll
Hvem flænser i sin egen personlige syge nat

10.

Drøm. At undslippe kroppen. Hvad skal jeg med dén? Jeg er god nok som jeg er, for god til dén elendige besværlige parasit

11.

Stående der med
det ene ben
i graven, og det andet
svævende i luften over
en bananskræl.

12.

Og præsten i Vangede
i min barndom i halvtredserne
han kørte til kirke på knallert
og det vakte betydelig opsigt
Hver gang han skulle til kirken
spruttede han én kilometer frem ad Vangedevej hjemmefra
med tyve kilometers fart i timen meget omhyggelig og agtpågivende
og utrolig hensynsfuld i sin kørsel
og med stadige hilsener til alle sider

13.

Man lever for disse øjeblikke, disse få korte øjeblikke af pludselig indsigt; af nærvær der får én til at sortne og svimle

14.

I kønnet opstår kærligheden
I kærligheden forsvinder kønnet
Så kønnet er døren til kærligheden
en åbningens åbning
en vej til vejen

15.

Tag det roligt, kammerater:
Væn jer til det med det samme!
Det bliver ved:
Helvede er Himlens form for adgangsbegrænsning

16.

Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter

17.

Alting begynder nu
Alting begynder altid NU
fordi ingen véd om i morgen kommer
og alle véd at i går er gået

18.

og jeg vil gå ned ad Strøget som en skygge
og hele vejen ned vil jeg være ledsaget af mine venner
og alle jeg har elsket
og de vil alle være genfærd
og ingen andre end jeg vil sé de er der men det er de
og vi tager afsked med alting og hinanden
og vi er ikke sentimentale
men luften er fyldt af noget ingen véd hvad hedder eller er

19.

Den der bare “spilder tiden”
spilder intet
for tiden er ikke andet til
Den der spilder tiden
med at tænke over spildt tid
spilder alt: spilder selve
det spild alting er
Og det er selvfølgelig også
en måde at gøre det på

20.

Her, det er dit job – det er dig der er digter. Hvad fanden er du digter for, hvis du ikke engang kan trøste en pige, der er ked af det

21.

Digteren er et barn
Ordene er hans sandkorn
Han vil bygge sine slotte af sprog
lige til det blir mørkt
og tidevandet kommer

22.

”Gentofte Vest” det er Vangede, og hvis man kalder Vangede ”Gentofte Vest”, så kan man fandeme lige så godt kalde Gentofte ”Vangede Øst” – jeg mener, hvis man først begynder på sådan noget, så kan Jylland sgu lige så godt hedde ”Sjælland Vest”

23.

Erobre Verden? Det er for meget, jeg vil ikke. Lad Verden erobre mig, hvis den insisterer

24.

Det smukkeste jeg kan sige om kvinder
er at alle de eksemplarer jeg har truffet
har været sande demokrater. De har altid
tænkt i et “Vi”

25.

Døre er flinke.
Man lukker dem og så er der ikke mere vrøvl.
Skuffer er rare.
Man åbner dem og det er dét.
Kvinder, derimod…

26.

Lad mig sige det endnu en gang:
Jeg opfatter tilværelsen
som fundamentalt meningsløs
i enhver henséende
Men lad mig lige tilføje
at jeg mener det
som en opmuntring

Mangler der et Dan Turéll digt?

Dan Turéll er meget kendt for at skrive gode og søde digte om kærlighed. Han skrev ofte sin egen forståelse af samfundet ind i sine værker og kritiserede og roste dermed indirekte samfundet. Hans digte er selvironiske og klichefyldte og har ofte skalkeskjul i helt almindelige dagligdagssituationer.

For mange unge, var Dan Turéll i sin storhedstid et forbillede, der turde være sig selv, sige sin mening og kritisere dét, der ikke fungerede i samfundet.

Brug hans digter – eller udvalgte citater – i kortet til fødselaren, i talen til brudeparret eller i mindetalen til begravelsen.

Leave a Comment