24 af de bedste Benny Andersen digte

Benny Andersen er kendt som et multitalent, der både er en dansk digter, sangskriver og forfatter fra 1929. Han er især kendt for at kombinere humor med alvor og for at benytte dobbeltmorale.

Benny Anders er meget læst i Danmark, og hans Samlede digte 1960 – 1996 er blevet solgt i over 130.000 eksemplarer. Han bliver klassificeret som en dansk nationaldigter.

De fleste kender i dag Benny Andersen fra hans meget kendte børnebøger om Snøvsen eller for nogle af hans mange viser. Hvert år uddeler han en pris med samme navn på børnekonferencen, som er en konference for arbejdet for socialt udsatte børns vilkår.

Netop fordi Benny Andersens digte har sat så store fodspor, bruges de ikke sjældent i undervisningssammenhænge, hvor børn og unge lærer at analysere sprog og at læse mellem linjerne. Det er digtene om nogen meget egnede til, da meningen sjældent er dét, der står på linjen.

24 digte af Benny Andersen

1.

Den lille pige råbte til min kone:
“Se, jeg sjipper!
Jeg kan bare ikke,
men jeg gør det alligevel!
For vi skal ha gæster i aften
og jeg glæder mig
og jeg kan ikke vente
så jeg sjipper!”

Skønt jeg har svært ved at forestille mig
en sjippende skaber
slog det mig straks
at cirka på samme måde
må livet være opstået

2. 

Dansk tryghed er at have en øloplukker tøjret til sin gyngestol

3.

Vi har tolv ure i huset
alligevel slår tiden ikke til.
Man går ud i sit køkken
henter kakaomælk til sin spinkle søn
men når man vender tilbage
er han blevet for gammel til kakaomælk
kræver øl, piger og revolution

4.

Barndommens land.
Tidens mælketand.
Verden er ny for dit øje.
Folk er to tre meter høje,
så de må bøje sig
ned til dig

5.

De første skulle blive de sidste og de sidste skulle blive de første, men hvad med alle os andre

6.

Jeg kan ikke få mit smil af
undertiden vil jeg græde
eller bare hænge med skuffen
eller protestere mod andre smil
der dækker over råddenskab og blodtørst
men mit eget smil er i vejen
rager ud som en kofanger
river hatte og briller af folk

7.

En dag vil solen skinne, sagde jeg
i et æg af sorte paraplyer.
Men da du råbte: Solen skinner!
gik de til angreb
og førte dig bort.
Jeg stod alene tilbage i den strålende sol

8.

Forestil dig, at du i en uge kun måtte udtrykke dig ved hjælp af mørkt maltet rugbrød. Smør derpå børnenes skolemad

9.

Du førte mig på opdagelse i mig selv
du kendte genveje
til oversete udsigter
undersete koralrev
Hvad der på mit kort stod opført som
blind vej
viste sig at føre til sindets største
og kærligste lufthavn

10.

Jeg går stærkt ind for at vende den anden kind til, men har i længden ikke kinder nok

11.

Man leder efter et ord
og finder et sprog

Man kysser en mund
og bliver gift med et folk

Man graver i haven
og støder på en planet

Man ser forundret op
og man er forår.

12.

Intet er helt selvfølgeligt. Alt er nyt og mærkværdigt. Intet er omsonst. Alt har sin tid, som er nu

13.

Asken slås af solen.
Ærefrygtigt kredser sneglens øje:
Hvilke afstande!

Anden lander på søen
støjende som nålen
der sættes i en udspillet plade.

Ålen forlader søen for stedse.
Ser sig flere gange rasende tilbage

14.

Det er uforsvarligt at sætte ord i verden

15.

Så bind mig, bevogt mig,
bedøv mig med vin
og frels mig fra udsalg
og sikker ruin

16.

Kvinder sætter jeg højt, og der blir’ de siddende

17.

Fald i staver mit barn. Fald bare i staver, sid og glo ud i luften ind i væggen, på en flue, på ingenting, vær fraværende, vær væk et øjeblik eller timer, alt har sin tid

18.

Enhver er sig selv fjernest

19.

En dag så går solen sin runde uden mig – men når forårssolen skinner, lever jeg

20.

Der står i den frysende morgen
en tone der snart vil dø.
Om lidt er stilheden moden
og åbner sig som et frø
I denne luft er der farver,
dit øje ikke kan se.
De venter som dybder i rummet
over den blinde sne
Stille, vent med at tale,
sæt ikke noget i gang.
En dråbe stilhed mere
og luften er fuld af sang

21.

Blot sidder og undres
en enkelt tvær kommentar til vanviddet
i ny og næ
er allerede begyndt
at øve mig

22.

En klagesang er til for at høres, ikke en stil, der skal rettes

23.

Beluret af skelende baglommer,
skygget at højthævede varmedunke,
omringet af svedige anelser,
iført lasso og fuld projektør
stedes du for vor domstol.
Det er ikke ligegyldigt,
hvor du forretter dine følelser.
Den, der underminerer ægteskabelighed,
den, der anretter muldvarpeskud
i vort nyslåede kønsliv,
er hjemfalden til lup og forstørrelse

24.

Målt på langs er livet kort
men lodret målt uendeligt

Hvad synes du om Benny Andersens digte?

Benny Andersen er kendt for at skrive digte om kærlighed, venskab og livet. Hans skrivestil er humoristisk, og digtene er ofte lettere kringlede. Han er utrolig dygtig til at lege med sproget og bruge ordene på sjove og anderledes måder. Mange af værkerne er optimistiske digte med en opløftende stemning. Digte, der kan motivere og inspirere til at leve som et bedre menneske, eller komme væk fra den sorte sky der tynger dig ned.

Brug Benny Andersens digte eller citater derfra i fødselsdagskort eller i talen til den runde fødselsdag, eller lad dig blot inspirere.

Leave a Comment