Søde fødselsdagshilsner

Elsker du at sprede glæde hos andre, så send en sød fødselsdagshilsen så ofte, du kan! Søde fødselsdagshilsner er aldrig en dårlig ide. De bringer altid glæde, varme og smil med sig. Alle bliver glade for en sød hilsen eller en rar kompliment. Det er skønt at blive bekræftet og samtidig vide, at de folk man holder af, tænker på en.

Søde fødselsdagshilsner passer altid godt ind i et fødselsdagskort. Du kan også sagtens benytte dem i sange, taler eller på sociale medier. Det vigtigste er ikke måden, men tanken bag.

Her kan du f.eks. finde ideer til en sød fødselsdagshilsen til veninde eller en sød fødselsdagshilsen til kæresten.

Inspiration til søde fødselsdagshilsner

Når du sidder og kæmper med at skrive kortet eller et opslag på Facebook, kan det indimellem være svært at formulere noget godt. Derfor får du her lidt inspiration. Brug det, som det er, eller tilpas det til modtageren og anledningen.

Til min søde mor

Tusind mange gange tillykke med fødselsdagen. Du bliver skønnere og endnu mere fantastisk for hvert år, der går. Du er den bedste mor, man kunne ønske sig. Jeg elsker dig meget højt.
Jeg håber, at du bliver glad for gaven
Kys og kram fra din datter Maiken.

Til bedsteveninden min!

Hey smukke tøs! GIGA tillykke med de 18 år. Du er den mest fantastiske, jeg kender, og jeg er lykkelig over at være bedste venner med dig. Du får mig altid til at grine mere end nogen anden. Det er spændende sådan at blive 18. Så skal du jo til at køre dyt og få SU. Jeg glæder mig til alle de køreture, vi skal have sammen.
Jeg elsker dig.
XOXO

Til Amalie

Jeg sender dig hundredvis af kys og kram her på din fine dag. Jeg håber, at du bliver fejret med manér. Du er et af de sødeste, smukkeste og mest kreative mennesker, jeg kender. Du må aldrig give op på dine drømme eller troen på dig selv. Du kan alt, hvis du vil! Det er jeg helt sikker på. Jeg glæder mig til, at vi snart skal ses igen.
Savner dig.
Laura

Kære mormor

Kæmpe tillykke med de 60 år! Du bliver smukkere og smukkere, som tiden den går.
Jeg håber, at du nyder din dag i selskab med din skønne familie. Du er et af de kæreste mennesker, jeg kender, og jeg elsker dig helt til månen.
Vi ses i næste weekend.
Hilsen Nanna.

Kære Julia

Stort tillykke med dagen! Der fik du endnu et år på bagen.
Jeg håber, at du får dig en skøn fødselsdag med masser af kage, balloner, gaver og grin.
Vi ses snart.

Du kan finde ideer til sjove fødselsdagshilsner her og traditionelle tekster her.

Husk at sige tak

Når du modtager en sød fødselsdagshilsen, bliver du, som de fleste andre, glad og beæret. Det varmer at vide, at andre tænker på os og tager sig tid til at skrive en hilsen, uanset om det er i brevform, på SMS, i et fødselsdagskort eller på Facebook. Lige så vigtigt, som det er at fortælle andre, at du holder af dem ved at sende fødselsdagshilsner, lige så vigtigt er det at sige tak, når du modtager dem.

Et simpelt ”Tusind tak for alle jeres søde fødselsdagshilsner” bringer masser af anerkendelse med sig. Dem, der har brugt tid på at sende dig en hilsen, bliver også glade for at vide, at du har modtaget deres hilsen. De bliver selvfølgelig også glade for, at du kan lide den og at du sætter pris på deres indsats. Send en personlig hilsen til dem, der står dig nær. Derudover kan en samlet takkebesked via Facebook være fint til at takke alle dem, der har brugt to minutter på en besked, selvom I ikke snakker sammen til hverdag.

Inspiration til at sige tak for fødselsdagshilsner

  • Tusind tak for alle jeres søde fødselsdagshilsner på min store dag.
  • Tusind tak for de fine hilsner. Jeg havde en fantastisk dag blandt de skønneste mennesker.
  • Jeg er meget beæret over da mange hilsner på min fødselsdag! Tak er kun et fattigt ord.
  • Hej alle. Jeg vil gerne sige tak for alle de fine beskeder, hilsner og tanke, I sendte mig på min fødselsdag. Det betyder utroligt meget for mig. Tusind tak for alt den glæde og varme I spreder.
  • Kære Familie. Mange tak for jeres opmærksomhed på min fødselsdag. Jeg havde en fuldkommen fantastisk dag.

Leave a Comment